Lønstrup – Vestkystens “smørhul”

Lønstrup, Vestkystens “smørhul”, er en lille pittoresk fisker– og ferieby. Der er ca. 500 fastboende indbyggere i Lønstrup, men når feriesæsonen er på sit højeste mangedobles antallet af mennesker i byen. Vesterhavet og Lønstrup hører uvægerligt sammen og gennem århundreder var fiskeri fra den åbne strand det bærende erhverv. I dag er det dog turismen der er det primære erhverv og byen er en af landsdelens mest besøgte feriesteder uden det dog har spoleret byen.

Naturens kræfter har sat sit tydelige præg på byen. En slugt skærer der sig gennem byen, blev dannet ved 'Naturkatastrofen' den 1. august 1877. Efter et voldsomt skybrud blev huse, sand og jord revet med af vandmasserne og ført ud i havet. I dag løber en lille rolig bæk i bunden af denne slugt. I 1981 var den gal igen, da en del af kyststækning ved Lønstrup blev ændret radikalt af en kraftig storm og det blev besluttet, at kysten skulle sikres med kraftige granitsten.

Den utrolige natur omkring Lønstrup har igennem årene ikke kun betaget turisterne, men også mange kunsthåndværkere. En lang række billedkunstnere, landskabsmalere, skulptøre, keramikere, smykkekunstnere, glaspustere og mange andre, arbejder i byen og man kan følge processerne i de arbejdende værksteder.

Historie

Lønstrup er kendt som en hyggelig ferieby, og sådan har den været kendt i langt over 100 år. Navnet "Lønstrup" menes at stamme fra en hovedgård kaldet "Løthentorp", som har ligget mod vest, hvor der i dag er hav. Byen har dog eksisteret i mere end 100 år og før turismen blev det bærende erhverv var det skudehandel og fiskeri, der var byens indtægtskilder.

Fiskeriet

Fiskeriet var i mange år af afgørende betydning for de fleste indbyggere i Lønstrup. Naturligvis for fiskeren og hans familie, men også for de mange i byen der havde arbejde i tilknytning til fiskeriet. Helt op til 1870 var Lønstrup en ret ubetydelig fiskeplads, men omkring århundredskiftet, kom der fart i fiskeriets udvikling. På et tidspunkt var der over 100 fiskere, heraf var mange dog lejlighedsfiskere.

Den første motorbåd kom till Lønstrup i 1906 og i 1934 var der 20 motorfartøjer på bådepladsen. En opblomstring af giftige alger i efteråret 1968, med stor stor fiskedød tilfølje, betød at 3 bådelaug holdt op med at drive fiskeri fra Lønstrup.

I september 1984 var en epoke forbi da den sidste erhvervsfisker trak sin båd på land for sidste gang. I dag er det bierhvervsfiskere og lystfiskere, der lander deres fangst på bådepladsen.

Skudehandel

Lønstrup havde ligesom i de øvrige byer langs vestkysten af Vendsyssel en livlig handel med Sørlandet i Norge, også kaldet skudehandelen. I Lønstrup startede den omkring 1760. Englandskrigen 1807-14 ramte hårdt, men handelen fik en opblomstring omkring 1860. Lønstrups største skudehandler var Axel Rosenkrantz Segelcke. Resterne af hans store gård er det, der idag hedder hotel Marinella. Desuden ejede han 5 skuder, et treetagers pakhus ved stranden, halvdelen af sognets jord og sognets kirke, Maarup. Skuderne gjorde ca. 15 rejser om året, heraf gik enkelte til England. Fra Lønstrup udskibedes smør, korn, æg, kød og brændevin. Returvarerne var træ og støbegods bl.a. kakkelovne. Naturkatastrofen, som ramte Lønstrup 1877, greb også ind i denne handel. Skudehandleren fik afbrudt forbindelsen til pakhuset i flere måneder, og han valgte derfor at flytte det meste af handelen til Hjørring.

Naturkatastrofen

Lønstrup blev et kendt sted den 11. august 1877. Den dag trak det sammen til et voldsomt uvejr, og ved middagstid startede et skybrud, som varede 1½ time. Den lille Lønstrup bæk blev til en kløft 360 m lang, 15 m bred og 4,5 m dyb. Fiskerne, som var på havet, anede intet om katastrofen, før de så dele af nedstyrtede huse samt møbler og andet husgeråd ligge og flyde i vandet. For den fattige befolkning var det samtidig en økonomisk katastrofe. En landsindsamling indbragte 100.000 kr. 50 mand arbejdede i flere uger på at beskære skrænterne, og en ny bro over bækken blev bygget.

Hotel- og badeliv

Mange mennesker tog til byen for at se på katastrofens omfang. Lønstrup kro, i dag "Glashuset", var dengang et stråtækt længe, hvor man kunne få en sildemad og en bjæsk. På kroen var der ingen overnatningsmuligheder. Lønstrup Mølle blev et af de første steder, hvor man lejede værelser ud til de rejsende. Senere fulgte andre efter. Kroen bygges om og bliver til Linnemanns hotel. Huset, hvor Galleri Uggerby m.v. er i dag, blev til Vrensteds Afholdshotel. På stranden blomstrer badelivet. Badekonerne passer hotellernes badehuse og badetøj, der ikke altid når at blive tørt, før det lejes ud i igen.

Redningsvæsenet

Den første redningsstation i Lønstrup blev oprettet i 1852 og siden da har der været flere redningshuse forskellige steder i byen. Det nuværende redningshus er fra 1936 og ligger ved bådepladsen. Redningsmandskabet gik helt frem til 1973 strandvagt til Skallerup i nord og Rubjerg i syd når det var dårligt vejr. Var der ulykstædte kom man dem til undsætning i redningsbåd. De første redningsbåde var robåde indtil man i 1927 fik en motorbåd. Der er reddet 260 mennesker fra Lønstrup redningsstation.

I 1997 overdrog Finansministeriet den gamle redningsstation til Lønstrup Fiskeriforening og Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn.